Note: F-kort-renten er ekskl. rentetillæg. Rentetillæggene varierer med mellem 0,42 og 0,64 procentpoint.
USA og Iran underskrev 18. juni en rammeaftale, der afsluttede kamphandlingerne og gjorde sejlads igennem Hormuzstrædet sikker igen. Det har fået oliepriserne til at falde, så de nu er tilbage på et niveau lige over prisen op til, at krigen mellem USA og Iran brød ud 28. februar.
Renterne er ligeledes faldet, fordi investorerne på de finansielle markeder indregner færre renteforhøjelser fra bl.a. Den Europæiske Centralbank (ECB). Det skyldes, at inflationsfrygten er aftaget, fordi energipriserne ikke længere forventes at kunne give en lige så stor stigning i inflationen. I øjeblikket indregner markedet en enkelt renteforhøjelse fra ECB i løbet af efteråret, hvilket er en mindre end for en måned siden.
Der er flere gange opstået uenigheder imellem parterne om indholdet af aftalen, og der har også været en række mindre angreb, siden aftalen blev indgået. Men markedet virker nogenlunde hærdet og forholder sig forholdsvis afdæmpet på de mindre tilbageslag, der har været, så længe at det virker til at forhandlingsporet fortsætter ufortrødent.
Den positive udvikling i Mellemøsten vil flytte fokus tilbage på de økonomiske nøgletal, hvor det især vil være afsmitningen fra energipriserne til de øvrige forbrugerpriser og indikationer på, hvor meget krigen vil trække ned i den økonomiske vækst. Det kan få investorerne til at ændre deres forventninger til centralbankernes rentepolitik i de kommende måneder, som kan give nye ryk i renterne – formentlig dog mindre udsving, end vi har set siden marts.
Svækkelsen af kronens kurs over for euro til et niveau, der typisk er for svagt i forhold til den danske fastkurspolitik, har givet forøget fokus på, om Nationalbanken måske vil ændre på det negative rentespænd til euroområdet i år. Et mindre rentespænd vil komme på tale, hvis kronens kurs svækkes tilstrækkeligt og ikke kan indkapsles af Nationalbankens støtteopkøb for at holde hånden under kronens værdi. Det vil i givet fald få danske renter til at stige 0,1-0,15 procentpoint mere end en potentiel renteforhøjelse på 0,25 procentpoint fra ECB i efteråret.
Renten på prioritets- og F-kortlån stiger 1. juli som følge af, at ECB har sat renten op, og der ligger en forventning i markedet om, at der kommer endnu en forhøjelse i de kommende to-tre måneder. Forventningen er, at ECB’s forhøjelse ligger i enten september eller oktober, så stigningen er størst for F-kort, der er baseret på en seksmåneders rente, mens prioritetslån er baseret på en rente, der blot går tre måneder frem i tiden. Prioritetslånsrenten vil derfor stige yderligere, når renten igen skal reguleres 1. oktober, hvis forventningen til ECB indfries til efteråret.
Markedsforventningerne om, at ECB sætter renten op færre gange end for en måned siden, er især slået igennem på renten på F3- og F5-lån samt kursen på fastforrentede lån. 4%-lånets kurs er nu tæt på, men under, 100. Der er dermed en chance for, at 4%-lånet med afdrag kan lukke for tilbud i den kommende tid.
