Den Europæiske Centralbank holdt renterne uændrede efter rentemødet i slutningen af oktober. Hovedbudskabet er stadig, at nye lempelser af rentepolitikken først kan komme på tale, hvis de økonomiske nøgletal viser svækket vækst eller lavere inflation end ventet. Selvom inflationen faldt i oktober til 2,1% (og dermed ligger omkring målsætningen), steg serviceinflationen. Samtidig er den økonomiske vækst stadig i gang og overraskede svagt positivt i 3. kvartal. Udviklingen i inflationen og væksten er sammenlagt ikke noget, der overbeviser direktionsmedlemmerne i centralbanken om at sætte renterne yderligere ned lige nu.
Nationalbanken fastholdt også renten, der i øjeblikket er 0,4 procentpoint lavere end ECB’s. Det medfører, at renterne i Danmark generelt er lavere end i euroområdet. Kronens kurs over for euro har dog været under svækkelsespres på det seneste, og det har fået flere til at tale om muligheden for, at Nationalbanken kan blive nødt til at hæve renten lidt, så det negative spænd til ECB kun er enten -0,3 eller -0,2 procentpoint. Det står dog ikke lige for, da Nationalbanken plejer at støtteopkøbe kronen i et stykke tid for at holde hånden under kronens værdi, inden rentevåbenet tages i brug. Finansmarkederne har lige nu indregnet en mindre sandsynlighed for, at det sker.
På det seneste rentemøde i USA’s centralbank blev det besluttet at sænke renten med 0,25 procentpoint, og samtidig stoppede centralbanken med at nedbringe beholdningen af statsobligationer fra december. Beslutningen skyldes bekymring for arbejdsmarkedet, men centralbankchefen Jerome Powell fastholdt dog samtidig, at nye rentenedsættelser ikke er givet på forhånd. Der er også stor uenighed blandt medlemmerne af den amerikanske centralbanks rentekomité, så Powells understregning af, at en rentenedsættelse igen i december på ingen måde er sikker, kan ses som en måde at tøjle finansmarkedernes måske lidt for høje forventninger. I så fald virkede det efter hensigten, da finansmarkederne reagerede med lidt højere renter.
Den føderale offentlige sektor i USA er delvist nedlukket, fordi Kongressen ikke kan blive enige om en ny finanslov. Det har sendt mange offentligt ansatte hjem uden løn, hvilket blandt andet har ramt statistikproduktionen, så vi p.t. ikke har opdaterede tal for de allervigtigste nøgletal, fx for arbejdsmarkedet, der er hovedfokus i øjeblikket. Den amerikanske centralbank og finansmarkederne agerer derfor om ikke i blinde, så med stærkt nedsat syn på tilstanden af amerikansk økonomi. Den kan give anledning til store skvulp i renterne, når vi på et tidspunkt får kendskab til de stærkt forsinkede nøgletal.
De delvise nedlukninger er sket før, og situationen plejer at blive løst efter politiske armlægninger mellem republikanerne og demokraterne. At så mange ikke får løn (men normalt får det senere med tilbagevirkende kraft) vil påvirke væksten, men vil formentlig ikke få varig effekt på amerikansk økonomi.
F3- og F5-renterne er faldet en smule i løbet af oktober. F-kort-renten faldt 0,6 procentpoint, da lånet fik ny rente fra 1. juli, og ligger derfor på 2,2% frem til næste rentefastsættelse 1. januar 2026. Den Europæiske Centralbank skal sætte renten yderligere ned, før F-kortrenten falder i det nye år.
Kursen på det fastforrentede 3,5%-lån har i oktober ligget lidt over 97,5 og flirtede korte med kurs 98. Det gav lidt flere nedkonverteringer af 5%-lånet end vi har set det seneste år, men der var ikke tale om en decideret konverteringsbølge.
