RenteMax

RenteMax er et realkreditlån med variabel rente og med loft over, hvor meget renten kan stige

Der er midlertidigt lukket for udlån i RenteMax.

Det betyder, at du både kan få glæde af et eventuelt lavt renteniveau, samtidig med at du er sikret mod eventuelle markante rentestigninger fremover i op til 10 år.

Din virksomhed får følgende, hvis du vælger et RenteMax:

  • En lav variabel rente og dermed lav ydelse på lånet i forhold til et fastforrentet obligationslån.
  • Loft over, hvor høj renten på dit lån kan blive, hvis renten stiger. Der er mulighed for at få loft på renten i op til 10 år.
  • Automatisk lavere ydelse, når renten falder.
  • Mulighed for at vælge op til 10 års afdragsfrihed.
  • Mulighed for at afdrage relativt mere på lånet i starten af løbetiden i forhold til et lån med samme løbetid, men med højere rente.
Rente Variabel rente i hele lånets løbetid. Renten bliver reguleret to gange om året og består af Cibor6 plus et tillæg. Renten er sikret med loft over renten i op til 10 år. Hvis renten når renteloftet, men falder igen, vil renten på dit lån også falde automatisk. Ved renteloftets udløb refinansieres lånet, og der fastsættes et nyt renteloft og -tillæg. Renten kan blive lavere end 0%. Sker det, kan det komme dig til gode fx i form af en lavere ydelse på lånet.
Lånetype Obligationslån
Antal terminer 4
Løbetid Op til 30 år - afhænger dog af ejendommens type/anvendelse
Lån uden afdrag Mulighed for en periode på op til 10 år uden afdrag på grundlån
Grundlån Her er det muligt at få RenteMax som grundlån
Toplån Her er det ikke muligt at få RenteMax som toplån
Indfrielse RenteMax udbetales enten på baggrund af konverterbare eller inkonverterbare obligationer.

 

Hvis obligationerne er konverterbare, kan lånet: 

  • op til en refinansiering opsiges med 2 måneders varsel og indfries til kurs 100
  • indfries ved indlevering af obligationerne bag lånet, dvs. ved at købe obligationerne til markedsprisen
  • op til en termin opsiges med 2 måneders varsel og indfries til kurs 105

Hvis obligationerne er inkonverterbare, sker indfrielse til kurs 100 ved refinansiering eller ved indlevering af obligationerne bag lånet, dvs. ved at købe obligationer til markedsprisen.