Renteudsigten

Udviklingen siden sidst

Investorerne på de finansielle markeder har sendt renterne ned den seneste måned, fordi der langt om længe har vist sig lidt mere positive signaler fra de økonomiske nøgletal i forhold til at få inflationen ned. Der er med andre ord lidt mere tiltro til, at de markante rentestigninger, som centralbankerne har trukket økonomien igennem, virker, hvilket giver plads til rentenedsættelser.

Det ændrer dog ikke ved, at det stadig er et noget langsommere forløb af rentenedsættelser, der er udsigt til, hvis man spørger investorerne, end i slutningen af 2023. Først i begyndelsen af juni kom den første rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank, og det var senere, end forventningen inden jul i 2023.

De seneste nøgletal i Europa og USA har givet investorerne lidt mere optimistiske renteforventninger. Det gælder især de seneste tal for inflationen, der i USA langt om længe igen går mod målsætningen på 2%. Samtidig er der tegn på, at forbrugerne er lidt mindre aktive med betalingskortene, hvilket peger mod en afdæmpningen i økonomien.
Udviklingen smitter også af på Europa, hvor væksten har ligget lavere end i USA. Der er derfor mere plads til at sætte renten ned, selvom væksten faktisk ser ud til at være på vej lidt op i eurozonen.

Renteudviklingen gør, at boliglån med fast rente på 4% er det ledende lån i øjeblikket. Kurserne er på det seneste blevet lidt bedre, så varianten med afdrag har været tæt på at komme op på kurs 98. Samtidig har vi set, at F3- og F5-renten har været faldende, og for F5s vedkommende har været under 3% i en overgang. Den Europæiske Centralbanks rentenedsættelse i juni har medført, at F-kort-renten er faldet en smule fra. 1. juli.

Udviklingen den kommende tid

De nuværende renter fra centralbankerne i Europa og i USA er på et niveau, der dæmper væksten – også selvom renterne sættes ned. Men spørgsmålet i den kommende tid er, hvor meget foden kan lettes fra bremsen.

Her er vi begyndt i eurozonen med den første rentenedsættelse, mens vi endnu ikke er kommet i gang i USA. Risikoen er både at få lettet foden for meget, så inflationen får fat igen, men også for at gøre for lidt, hvilket kan medføre højere arbejdsløshed med alle de menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, der følger.

Når vi ser på, hvad investorerne kræver i rente på forskellige obligationer, kan vi udlede, hvad deres forventninger til centralbankernes rentenedsættelser er. Investorerne forventer, at Den Europæiske Centralbank som udgangspunkt sætter renten ned yderligere to gange i år, men de er ikke helt sikre på, om den anden rente faktisk når at komme i december, eller om den vil blive rykket til begyndelsen af 2025.

I USA er der en forventning om, at centralbanken sætter renten ned to gange, hvor den første mest sandsynligt kommer i september. Også her er rentenedsættelse nummer to i december ikke helt sikker i investorernes optik.

Fokus i den kommende tid er på, hvilke signaler centralbankerne sender, da de både i Europa og USA har gjort det meget klart, at de tager stilling fra møde til møde. De vil altså ikke lægge sig fast på en bestemt udvikling i renten, men tillader sig at se, hvordan inflationen, lønningerne og arbejdsmarkedet udvikler sig. Derfor vil fokus være om der kommer nye meldinger fra centralbankerne, hvor de er lidt mere håndfaste.

Udviklingen i USA påvirker også det manøvrerum, som Den Europæiske Centralbank har, da vi her i Europa delvist importerer den udvikling, der er i USA. Hvis Den Europæiske Centralbank sætter renten yderligere ned samtidig med, at Fed fastholder renten, vil det svække euroens kurs over for dollaren. Det vil gøre importerede varer fra USA dyrere i Europa, hvilket i sig selv presser europæisk inflation op. Også forbedringen af konkurrenceevnen af en svagere euro, der gør europæiske varer billigere i USA, vil stimulere den økonomiske vækst og dermed inflationen i euroområdet. Derudover vil en inflation over målsætningen i USA i sig selv øge inflationen i Europa, da de varer og serviceydelser vi importerer derfra stiger i pris.