Historien bag Totalkredit

Totalkredit så dagens lys i 1990, og har siden vokset sig til at være Danmarks største udlåner af realkreditlån.

Tilgængelige realkreditlån

Totalkredit blev skabt i 1990 i et nytænkende samarbejde mellem regionale og lokale pengeinstitutter. Banker, sparekasser og andelskasser, der ellers var og fortsat er konkurrenter, gik sammen for at sikre deres kunder adgang til realkreditlån hos den lokale rådgiver, de var vant til og trygge ved at komme hos.

En fælles fortælling
Siden begyndelsen har vi budt pengeinstitutter fra hele landet velkommen i Totalkredit-samarbejdet. Vores fællesskab er blevet større og stærkere. Sammen forvalter vi realkredit lokalt og samfundsbevidst. Med øje for den enkelte boligejers behov – og med sans for, hvad der rører sig ude i de danske lokalsamfund.

Realkreditsystemets begyndelse

Dansk realkredit blev skabt som følge af en kritisk situation, da København brændte i 1795. Der opstod et pludseligt behov for billige lån til genetableringen af byen. Det førte til grundlæggelsen af den første kreditforening og det danske realkreditsystem, som i dag sikrer en både socialt og økonomisk fornuftig finansiering.

Det danske realkreditsystem er noget helt særligt for danske boligejere


Vil du blive klogere på realkredit?

Vi har samlet information om, hvad realkredit er – og du kan finde svar på nogle af de spørgsmål, som ofte bliver stillet i forbindelse med realkredit.