Skriv siden udSkriv siden udBoligXlån uden renteloft

Totalkredits lån med variabel rente hedder BoligXlån. Variabel rente vil sige, at renten justeres op eller ned med kortere eller længere mellemrum. Det er udviklingen i obligationskurserne på Børsen, der bestemmer, hvilken vej det går.

Hvor du med et lån med fast rente kender dine ydelser i hele lånets løbetid, vil din husleje altså kunne svinge op og ned, hvis du vælger variabel rente.

BoligXlån findes i en lang række forskellige udgaver, så du kan vælge det lån, der passer dig bedst. Lånene fordeler sig i to hovedgrupper:

1. BoligXlån med renteloft

2. BoligXlån uden renteloft

BoligXlån uden renteloft er normalt det billigste lån, du kan få, hvis man ser på renten og ydelsen lige her og nu. Det er dog en god idé at sikre sig, at der er luft i økonomien til eventuelle rentestigninger.

Hvor variabel skal renten være?

For BoligXlån uden renteloft sker rentetilpasningen i forbindelse med refinansiering. Det vil sige, at lånets obligationer erstattes af nye obligationer på et givent tidspunkt.

Du kan selv bestemme, om denne refinansiering skal ske hvert år, hvert andet eller med mellemrum på helt op til 10 år. Jo kortere interval, jo lavere vil renten typisk være, men en lang periode giver større stabilitet i økonomien. Du ved, hvad dine udgifter er i hele perioden.

Det er renteniveauet på refinansieringstidspunktet, der bestemmer renten for det nye lån indtil lånets næste refinansiering.

Op til 10 år uden afdrag

Du kan knytte en eller flere afdragsfrie perioder til et BoligXlån uden renteloft. Du kan have op til 10 afdragsfrie år i alt. Hvornår de skal ligge, aftaler du med din rådgiver, når du etablerer lånet, eller når lånet refinansieres.

Efter en afdragsfri periode kan du vælge at fordele de udskudte afdrag over de afdrag, der er tilbage. Det vil altså give en højere ydelse i resten af lånets løbetid. Du kan også vælge at betale de udskudte afdrag som sidste ydelse på lånet. Endelig kan du overveje at optage et nyt afdragsfrit lån efter en afdragsfri periode til finansiering af udskudte afdrag.

Du er altid velkommen til at få et råd hos din lokale rådgiver, før du vælger dit lån. Så kan I eventuelt sammen se, om der er luft i økonomien til en rentestigning, hvis du vælger BoligXlån uden renteloft.